Brasilianske fans hylder indlagt Pelé med stort banner
De brasilianske fans hyldede legenden Pelé, der er indlagt hjemme i Brasilien, med et stort banner under kampen mod Cameroun. Foto: Peter Cziborra/Reuters
Legenden Pelé er indlagt med lungebetændelse og blev fredag hyldet af brasilianske fans ved VM.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
- God bedring, Pelé.
Det var beskeden fra de brasilianske fans ved VM, da holdet fredag tabte 0-1 til Cameroun i sin sidste gruppekamp ved slutrunden.
Den 82-årige legende, der vandt VM med Brasilien i 1958, 1962 og 1970, blev tidligere på ugen indlagt hjemme i Brasilien.
Han har flere gange været indlagt i forbindelse med tyktarmskræft, og det var også årsagen denne gang, da han skulle have reguleret sin medicin.
Ifølge nyhedsbureauet NTB har hospitalet i São Paulo dog også udsendt en meddelelse, hvor man oplyser, at Pelé får antibiotika for en lungebetændelse.
Annonce
- Patientens respons har været tilfredsstillende, og han bliver på et almindeligt rum uden for intensivafdelingen, lyder det blandt andet.
På Instagram sendte Pelé torsdag en hilsen, efter at VM-værten, Qatar, havde sendt en god bedring-besked i form af et lysshow på en bygning.
- Venner, jeg er på mit månedlige besøg på hospitalet. Det er altid rart med positive beskeder som denne. Tak til Qatar for denne hyldest og til alle, der sender mig gode vibes, lyder det fra Pelé.
Ifølge NTB vil Pelé efter planen også være indlagt i de kommende dage.
/ritzau/
Nu 82-årige Pelé vandt VM tre gange med Brasilien. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker