Brasilianske spillere: Vi har det forfærdeligt
Flere af de brasilianske VM-spillere har det forfærdeligt efter lørdagens 0-3-nederlag til Holland i bronzekampen.
Nedturen kommer blot få dage efter den historiske 1-7-udradering af Tyskland i semifinalen.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er en forfærdelig følelse, siger midtbanespilleren Oscar, mens anfører Thiago Silva følger op.
- Vi har en følelse af frustration. At det hele skulle ende sådan her, det havde vi ikke fortjent. Vi må undskylde over for folket, siger midterforsvareren, der selv satte hollænderne i gang allerede efter et par minutters spil af lørdagens opgør.
Silva rev således Arjen Robben omkuld, hvilket fejlagtigt blev takseret til et straffespark, da forseelsen blev begået uden for feltet. Paris Saint-Germain-spilleren var dog heldig med at slippe med en advarsel i stedet for et rødt kort.
Indskiftede Hulk har det heller ikke godt efter VM-nedturen.
- Vi går alle rundt og sørger, og brasilianerne sørger med os, siger Hulk.
Brasilien var forud for VM udråbt til turneringens måske største favorit. I stedet er det de sydamerikanske rivaler fra Argentina, der står over for Tyskland i søndagens VM-finale.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned