Brasilien er tilbage som verdensettere
Neymar og co. er tilbage på toppen af verdensranglisten. Foto: /ritzau/AP/Nelson Antoine
/ritzau/AP/Nelson Antoine
Danmark klatrer en enkelt plads op på verdensranglisten i fodbold. Brasilien overtager tronen fra Tyskland.
Det brasilianske fodboldlandshold er igen at finde på toppen af verdensranglisten, der opdateres hver måned af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
De femfoldige verdensmestre klatrer forbi Tyskland, som kun nåede at låne førstepladsen i en måned efter sejren ved Confederations Cup.
Argentina ligger fortsat nummer tre på verdensranglisten, mens Schweiz nu er oppe på fjerdepladsen, og Danmarks kommende VM-kvalifikationsmodstander fra Polen rykker op som femmer i verden.
Selv om Danmark ikke har spillet en herrelandskamp den seneste måned, rykker Åge Hareides tropper en enkelt placering frem og er nu nummer 46 i verden.
Anguilla, Bahamas, Eritrea, Gibraltar, Somalia og Tonga deler fortsat den tvivlsomme ære om at have klodens dårligste landshold.
Her er udvalgte placeringer på verdensranglisten:
* 1. Brasilien.
* 2. Tyskland.
* 3. Argentina.
* 4. Schweiz.
* 5. Polen.
* 6. Portugal
* 10. Frankrig.
* 11. Spanien.
* 12. Italien.
* 13. England.
* 19. Sverige.
* 20. Island.
* 46. Danmark.
* 85. Norge.
* 89. Færøerne.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde