Det brasilianske fodboldforbund (CBF) er nået at komme landstræner Carlos Dunga i forkøbet.
Inden han officielt selv er trådt tilbage efter det skuffende nederlag til Holland i VM-kvartfinalen, har forbundet præsenteret ham for en fyreseddel.
- Arbejdet, som begyndte i 2006, og som kulminerede med, at Brasilien måtte forlade VM i Sydafrika, er overstået, lyder det i en meddelelse fra forbundet.
Efter 1-2-nederlaget til Holland i kvartfinalen forklarede Dunga, at hans tid som landstræner kun var beregnet til fire år.
Ved hjemkomsten til Brasilien ville Dunga imidlertid ikke udelukke, at han alligevel fortsatte i jobbet.
CBF er nu på udkig efter Dungas afløser. Her er Luiz Felipe Scolari, som hentede VM-trofæet til Brasilien i 2002, et varmt bud.
Scolari træner i dag det brasilianske klubhold Palmeiras, og han nægter at tale om en fremtid i spidsen for landsholdet.
- Jeg har kontrakt med Palmeiras, og det er her, jeg vil arbejde, siger han til en lokal brasiliansk radiostation.
Den fratrådte Milan-træner, Leonardo, er ligeledes blevet nævnt som en mulig afløser for Dunga.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde