Brasilien storsejrer efter skuffende Copa America-start
Philippe Coutinho scorede hattrick, da det brasilianske landshold ydmygede Haiti med 7-1-sejr.
Det brasilianske landshold havde natten til torsdag dansk tid ingen problemer med at besejre Haiti i holdenes anden gruppekamp ved Copa America.
7-1 i brasilianernes favør endte kampen, og det kunne have set endnu værre ud for Haiti, hvis det ikke havde været for en række brændte målchancer fra Brasiliens side.
Dermed stemplede de femdobbelte verdensmestre for alvor ind i turneringen. I brasilianernes første kamp måtte de skuffende nøjes med 0-0 mod Ecuador.
Liverpool-profilen Philippe Coutinho åbnede målfesten med scoringer til både 1-0 og 2-0 inden for den første halve time. Han fuldendte sit hattrick i kampens allersidste overtidsminut efter en afslutning lige uden for feltet.
I mellemtiden var Gabriel og Lucas Lima kommet på måltavlen en enkelt gang, mens Renato Augusto scorede i både første og anden halvleg. James Marcelin scorede det ene mål for Haiti.
Brasilien fører gruppe B med fire point. Det samme antal har Peru - men med en dårligere målscore - efter at det sydamerikanske hold spillede 2-2 mod naboerne fra Ecuador.
Peruanerne var ellers foran 2-0 efter mindre end et kvarters spil. Men Premier League-spilleren Enner Valencia reducerede kort før pausen, og kort efter pausen kunne Miller Bolanos så bringe balance i regnskabet.
Haiti har tabt begge sine opgør i gruppen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde