Brasilien vil have omstødt kaptajnens karantæne
Brasilianerne er så trætte af at måtte undvære anfører Thiago Silva i VM-semifinalen mod Tyskland, at den brasilianske lejr nu har bedt det internationale fodboldbund (Fifa) om at ophæve hans karantæne.
Fifa bekræfter søndag, at Brasilien ønsker, at det gule kort, som Thiago Silva fik for at obstruere Colombias målmand i kvartfinalen, bliver annulleret.
- Vi er blevet kontaktet af det brasilianske fodboldforbund (CBF), og disciplinærkomitéen analyserer alt relevant materiale, siger Fifas talsmand Delia Fischer ifølge nyhedsbureauet dpa.
Ud over Thiago Silva må Brasilien stille op uden den rygskadede angriber Neymar i tirsdagens semifinale.
Fifa er også i gang med at granske den tackling, som Colombias Juan Zuniga satte ind mod Neymar, og som altså endte med at koste Barcelona-spilleren videre deltagelse i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker