Brasiliens anfører i tårer efter VM-ydmygelse
Undskyld, undskyld, undskyld. Og lidt mere undskyld.
Øjnene var røde og våde, da Brasiliens anfører, David Luiz, gjorde status efter den uden tvivl mest ydmygende oplevelse i hans karriere.
Den kommende Paris Saint-Germain-spiller og hans holdkammerater blev brutalt hevet ud af deres drøm om at vinde VM på hjemmebane, da det blev til et kæmpe nederlag på 1-7 til Tyskland i semifinalen i Belo Horizonte.
- Undskyld til alle, undskyld til hele det brasilianske folk, siger David Luiz ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Jeg ønskede bare at se mine landsmænd smile. Alle ved, hvor vigtigt det er for mig, at alle brasilianere er glade for vores fodbold, siger han.
David Luiz anerkender, at Tyskland var det klart bedste hold i VM-semifinalen.
- De var bedre end os. De forberedte sig bedre end os. De spillede bedre. Det er en meget trist dag, men det er også en dag, vi skal lære af, siger anføreren.
Brasilien skal på lørdag i Brasilia spille bronzekamp mod enten Argentina eller Holland, som mødes onsdag i den anden VM-semifinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie