Brasiliens landstræner vil have Neymar til OL i Rio
Neymar, d. 21. oktober i år på Camp Nou. Foto: Emilio Morenatti/AP/POLFOTO
Emilio Morenatti/AP/POLFOTO
Neymar skal være en del af det brasilianske fodboldhold ved OL i Rio i 2016. Det mener OL-holdets træner.
Neymar skal løfte holdet og være en rollemodel for de unge spillere på Brasiliens fodboldlandshold ved OL i Rio.
Det mener holdets landstræner Alexandre Gallo, ifølge nyhedsbureauet AFP.
OL er for spillere under 23 år, men det er tilladt for holdene at spille med nogle få spillere, der er ældre.
- Jeg kommer til at udtage tre spillere over 23 år. Eller, det vil sige to spillere, for en af dem er Neymar. Vi kan ikke tænke på brasiliansk fodbold uden at tænke på en stjerne af hans format, siger Alexandre Gallo til den brasilianske tv-station Arena Sport TV.
Neymar vil være 24 år, når OL bliver afviklet i sommeren 2016, og han har været på Gallos ønskeseddel lige siden Gallo overtog ansvaret for OL-holdet i sommer.
- Neymar er en topfigur. Det ville være svært at forestille sig Argentina ved OL uden Messi og Portugal uden Ronaldo. Oveni det er Neymar et forbillede for vores spillere. Han træner hårdt og er en person, som elsker os og vil hjælpe os så meget han kan, siger træneren.
Til gengæld er det langt fra sikkert, at Neymars arbejdsgiver FC Barcelona vil være begejstret for beslutningen. Klubben vil formentlig frygte, at få en træt eller i værste fald skadet spiller retur fra hans hjemland. OL i Rio i 2016 foregår fra den 5. til 21. august.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned