Den brasilianske præsident, Lula da Silva, har arbejdet hårdt for at få OL til Rio de Janeiro i 2016, og da det lykkedes at få legene i hus, kunne han ikke holde følelserne tilbage.
På den efterfølgende pressekonference græd han så meget, at tårerne dryppede ned på bordet.
- Jeg græder, fordi jeg ikke havde modet til at græde under præsentationen. Jeg har deltaget i så mange ting i mit liv og mødt så mange store personer, så jeg troede ikke, jeg skulle blive så påvirket, og nu græder jeg mest af alle, sagde Lula da Silva, der i modsætning til USA's præsident, Barack Obama, var flere dage i København for at kæmpe Rio de Janeiros sag.
- Folk sagde, at vi taber, fordi Barack Obama kommer. Men jeg opfordrede ham selv til at komme, og han er en god mand. Den spanske premierminister, Zapatero, er en rigtig god ven af mig, men han har haft så mange gode stunder tidligere. Den japanske premierminister kender jeg ikke, for det fungerer sådan i Japan, at man siger goddag til en premierminister, og når man siger godtnat, er der en ny premierminister, sagde den populære præsident, mens de brasilianske journalister brød ud i slagsange til ære for ham.
Rio de Janeiro besejrede Chicago, Tokyo og Madrid i kampen om værtskabet for legene.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet