Brasiliens sportsminister ombestemmer sig: Jeg bliver
Mindre end 24 timer gik der, fra Aldo Rebelo sagde, at han ville gå af som sportsminister i Brasilien, til at han nu vil blive på posten i 2014.
Dermed skal Brasilien som vært for næste års fodbold-VM ikke til at finde en ny minister blot et halvt år før slutrunden. Den varslede afgang havde torsdag skabt stor politisk bekymring i landet.
Aldo Rebelo sagde torsdag, at han ville træde tilbage i december for at stille op til guvernørvalget i Sao Paolo, men den karriereplan er nu sløjfet.
Det sker tilsyneladende efter en appel fra Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, som har bedt Aldo Rebelo om at ændre sin beslutning, da den ville skade VM-planlægningen.
- Der var en appel, og han opgiver nu muligheden for at stille op og vil i stedet blive i ministeriet, siger en talsmand fra sportsministeriet i Brasilien til Reuters.
Aldo Rebelo har ansvaret for, at 12 stadioner står klar til VM næste sommer. Brasilien har ud over VM-slutrunden næste sommer også værtskabet for OL i Rio de Janeiro i 2016.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker