Brasiliens træner har revanche til gode mod Tyskland
Foto: Odd Andersen /Scanpix
Odd Andersen /Scanpix
Trods det at Brasilien og Tyskland er to af de mest succesrige nationer gennem VM-historien, har de kun krydset klinger én gang tidligere.
Det enlige møde fandt sted i VM-finalen 2002, da Brasilien vandt 2-0 på to scoringer af Ronaldo.
Da var Luiz Felipe Scolari landstræner, og han står igen i spidsen for "Selecao", når værtsnationen for VM 2014 tørner sammen med Tyskland i tirsdagens semifinale.
Personligt har Scolari dog revanche til gode mod Tyskland. To gange efter finalesejren i 2002 har han tabt til Tyskland ved en slutrunde.
- Vi vandt i 2002, men jeg tabte til Tyskland med Portugal i bronzekampen ved VM i 2006 og ved EM-slutrunden i 2008. Jeg har en sejr og to nederlag, så vi må vinde denne, så jeg kan udligne.
- Minderne fra 2002 er gode, og jeg vil gerne opleve det igen. Jeg sover roligt om natten og kan sige til det brasilianske folk, at vi gør vores bedste, siger Scolari ifølge nyhedsbureauet NTB.
Han er tvunget til at skifte ud i forhold til kvartfinalen. Således må han se bort fra to af holdets vigtigste, da Neymar er rygskadet, og anfører Thiago Silva afsoner karantæne.
Semifinalen mellem stormagterne begynder klokken 22.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde