Der var tre VM-pladser på spil ved EM, og da spanierne som værter er fødte deltagere, har de tre øvrige semifinalenationer - Danmark, Kroatien og Serbien - sikret sig en invitation til mesterskaberne.
Det er assistenttræner Peter Bredsdorff rigtigt godt tilfreds med. Først og fremmest fordi Danmark kunne have risikeret at trække en svær modstander i kvalifikationen.
Her spiller man to kampe mod den samme modstander, og taberen kommer ikke med til VM.
- Det kan godt være, at de fleste lige nu tænker, at den havde vi nok klaret alligevel, men vi kunne være rendt ind i Rusland.
- Dem tabte vi til på udebane i EM-kvalifikationen, og det kunne sagtens ske igen, siger Kolding-træneren.
Han glæder sig samtidig over, at man nu får mulighed for at give spillerne fri i begyndelsen af juni i stedet for at holde træningssamling i ugerne før og mellem kvalifikationskampene.
Det er meget vigtigt set i forhold til det OL, som man håber på at skulle deltage i senere på sommeren.
- Skulle vi have spillet VM-kvalifikation, ville de 14 dage i juni næsten udelukkende blive brugt på at være skarpe på de kampe og ikke på OL.
- Men nu får vi en mulighed for at give spillerne en pause og trække lidt luft, inden vi for alvor går i gang med OL-forberedelserne, og det er rart. Det kan ikke påskønnes nok, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde