Brentford henter hollandsk landsholdsmålmand i Freiburg
Mark Flekken kan ende med at erstatte David Raya i Brentford-målet. (Arkivfoto). Foto: Annegret Hilse/Reuters
Hollandske Mark Flekken skifter fra Freiburg til Brentford, der giver målmanden en fireårig kontrakt.
Thomas Frank har fået en ny målmand i sin Brentford-trup.
Onsdag oplyser Premier League-klubben, at Mark Flekken er ny spiller i Brentford. Hollænderen skifter fra tyske Freiburg og har fået en fireårig kontrakt i Brentford.
29-årige Flekken har spillet for Freiburg siden 2018. De sidste par år har han i flere omgange været med på det hollandske landshold.
Primært som reserve, men i 2022 blev det til fire optrædener for nationalmandskabet. Blandt andet da Holland mødte Danmark i en testkamp i marts.
- Han er en spiller med en masse kvalitet, der vil styrke vores gruppe af målmænd. Han har meget erfaring og skifter til os efter to fantastiske sæsoner i Freiburg, der lige har haft en god sæson i Bundesligaen med en femteplads og kvalifikation til Europa League, siger Thomas Frank på Brentfords hjemmeside.
Mark Flekken skifter til Brentford, blot et par dage efter at Thomas Frank på et pressemøde gav til kende, at klubben var villig til at sælge førstemålmand David Raya for 40 millioner pund.
Spanieren kontrakt med Brentford står til at udløbe næste år, og Raya har tidligere givet til kende, at han har ambitioner om at komme til en større klub.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned