Brentford slipper Marcondes: Han var vigtig for oprykningen
Emiliano Marcondes forlader Brentford og kan nu transferfrit finde sig en ny arbejdsgiver. Endnu er den dog ikke på plads. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Emiliano Marcondes forlader Brentford, men får rosende ord med på vejen af cheftræner Thomas Frank.
Brentford er torsdag blevet en dansker fattigere.
Den 26-årige offensivspiller Emiliano Marcondes får således ikke forlænget sin kontrakt, der løber ud denne sommer, meddeler klubben på sin hjemmeside.
Den tidligere FC Nordsjælland-profil har haft et omskifteligt ophold i Brentford, men er ifølge cheftræner Thomas Frank en stor del af oprykningen til Premier League.
- Alle kunne se, hvor stor en rolle Emiliano spillede for os i playoffkampene. Han var kampens bedste spiller i finalen, scorede og var overalt. Og jeg synes, han var endnu bedre i semifinalen, siger Frank til klubbens hjemmeside.
Skader har holdt Marcondes på sidelinjen i en del af hans tre og et halvt år i Brentford.
- Generelt har "Emi" været uheldig i sin tid hos os. Han har haft skader på vigtige tidspunkter, men han har været en stor del af det, vi har opnået, siger Frank om landsmanden og fortsætter:
- Vi har altid haft spillere, der arbejder ekstra efter træning og presser trænerstaben, men Emiliano har gjort det til en stor del af sin tid hos os. Andre har set hans eksempel, og vi har nu mange spillere, der arbejder ekstra.
Tidligere har den nyslåede Premier League-klub også sagt farvel til højrebacken Henrik Dalsgaard. Han har skrevet kontrakt med FC Midtjylland, der som bekendt deler ejer, Matthew Benham, med Brentford.
Marcondes nåede 97 kampe og scorede syv gange for Brentford.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde