Fjerde etape af Schweiz Rundt blev afgjort i en nervøs massespurt, hvor favoritterne Mark Cavendish, Heinreich Haussler og Gerald Ciolek styrtede, mens Alessandro Pettachi fra Lampre sikrede sig sejren.
Massestyrtet betød, at Team Saxo Banks Matti Breschel kunne køre over målstregen på andenpladsen.
Det var Mark Cavendish, der åbnede spurten og lignede en vinder, men den britiske topsprinter ødelagde den mulige sejr for sig selv, da han kørte ind foran Haussler og Ciolek og trak alle sammen med ned i asfalten.
Den dramatiske afslutning stod i skærende kontrast til resten af etapen, der bestod af 192 - primært flade - kilometer. Den menu fik franske Brice Feillu fra Vacansoleil til at forsøge sig med et udbrud. Ene mand kunne Feillu dog ikke holde afstanden til feltet hele vejen til mål.
25 kilometer før målstregen i Wettingen blev han hentet, og med høj fart lukkede sprinterholdene ned for alle udbrudsforsøg.
Tony Martin fra HTC Columbia fører i den samlede stilling, mens Team Saxo Banks Fabian Cancellara indtager andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker