Team Saxo Bank har flere ryttere på sit Post Danmark Rundt-hold, der kan gøre sig i en spurt. Både Alex Rasmussen og Matti Breschel er hurtig på de sidste meter, men på torsdagens anden etape er det Breschel, der satses på.
- Målet er at få en massespurt, og derfor skal vi også prøve at holde sammen på det. Vi kører for Matti i dag, fordi afslutningen går lidt opad de sidste 300 meter, og derfor passer den bedre til ham, siger Alex Rasmussen, der endvidere fortæller, at han trods et styrt mod slutningen af onsdagens første etape har det fint.
Selv er Matti Breschel en smule skeptisk i forhold til, om det skal lykkes ham at hente etapesejren. En mere kuperet rute og dårligt vejr i det jyske betyder, at det måske ikke ender med den planlagte massespurt i Randers.
- Der er større mulighed for udbrud i dag, og regnen kan også komme til at spille ind. Men fredagens etape til Vejle passer mig rigtigt godt, så hvis det ikke lykkes i dag, må jeg også gå efter det i morgen, siger Breschel.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker