Mere end en halv times træning blev det ikke til, men Matti Breschel er ikke desto mindre tilbage i cykelsadlen igen efter en skadepause, der har stået på, siden han blev opereret i knæet i november.
Den danske VM-sølvvinder håber, at han hurtigst muligt kommer tilbage i topform igen, så han kan stille op i de forårsklassikere, han er specialist i.
- Jeg håber på at kunne være med på en træningslejr, der starter den 16. januar og skal så køre nogle løb i Spanien kort tid efter. Hvis jeg kan gennemføre det, så burde det kunne lade sig gøre, siger Breschel til TV2 Sporten.
Han skiftede inden sæsonen fra Saxo Bank til Rabobank, og her er planen blandt andet, at han skal køre Tour de France.
Og Matti Breschel ser gode muligheder for at hente en etapesejr, når det går løs på de franske landeveje til sommer.
- Jeg håber jo lidt på, at hvis jeg er skadet i foråret, så betyder det, at jeg er så godt kørende i sommeren, at jeg kan vinde en etape i touren, siger han til tv-stationen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde