Breschel får VM-hjælp af Anker og Fuglsang
Når der senere i september køres VM i cykling i Holland er det med Danmark i en outsiderrolle. I hvert fald når det drejer sig om elitens linjeløb.
Danmark får kun lov til at stille med tre ryttere til start og kan næppe forventes at styre ret meget i løbet. De danske ryttere, der skal forsøge at lave et godt resultat på trods af holdets beskedne størrelse, satte Danmarks Cykle Union (DCU) navne på mandag.
Landstræner og sportschef Lars Bonde har udtaget Chris Anker Sørensen, Matti Breschel og Jakob Fuglsang.
Er det, som det plejer, er Matti Breschel manden, der skal satses på i håbet om, at han kan gentagne eller forbedre karrierens to store VM-præstationer. Han kørte sig til bronze i 2008 og til sølv i 2010.
Jakob Fuglsang kører også enkeltstart ved VM, det sker 19. september. VM køres i år i den hollandske Limburg-region.
Forsvarende verdensmester i linjeløbet er Mark Cavendish, der vandt sidste år, hvor VM blev afviklet i Danmark. Forsvarende mester på enkeltstart er tyske Tony Martin.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker