- Med 70 kilometer igen bliver det ren overlevelse for alle.
- Det bliver et hårdt cykelløb, og jeg tror, at udskilningen sker tidligere i år. Det gælder om at holde sig fremme på de rigtige tidspunkter, hvilket ikke er særlig nemt i Flandern Rundt, siger Matti Breschel.
Den 27-årige danske Rabobank-rytter har før spillet en opsigtvækkende rolle i løbet og indkasseret en sjetteplads som bedste slutplacering.
Men han og de øvrige i feltet har aldrig prøvet løbets nye afslutning, der er flyttet fra Meerbeke til Oudenaarde. Desuden er der tilføjet en slags rundstrækning i finalen, hvor rytterne skal over et par kendte knolde - Paterberg og Oude Kwaremont - flere gange.
- Det bliver spændende, at vi skal ind over Patersberg og Kwaremont tre gange. Der kommer helt sikkert til at ske noget udskillelse, sikkert også tidligere, end der plejer at gøre.
- Umiddelbart ligger det fint til mig, og der er ikke noget, man kan ændre ved det, så det er bare at vænne sig til det og få det bedste ud af det.
- Jeg tror, at allerede første gang over Kvaremont skal man virkelig være fremme - også tidligere i løbet med 120 kilometer igen kan man sagtens tabe løbet, hvis man ikke sidder det rigtige sted, siger Matti Breschel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned