Den danske etapevinder i Schweiz Rundt, Matti Breschel, glædede sig efter sejren over, at han og holdkammeraten Andy Schleck kunne køre på frihjul i udbruddet.
Cykelrytteren Matti Breschel fik med sejren på fjerde etape i Schweiz Rundt i dag vist, at han er en alvorlig udfordrer til en plads på Team Saxo Banks hold til Tour de France. I første omgang glædede den danske VM-bronzevinder sig dog først og fremmest over, at dagen var forløbet perfekt for ham.
- Vi arbejdede perfekt i dag med Andy Schleck og jeg med i udbruddet, sagde Matti Breschel, da han blev interviewet til tv umiddelbart efter sin sejr.
Sammen med holdkammeraten Andy Schleck slap Matti Breschel med i et udbrud på ni mand, og eftersom Team Saxo Bank havde schweizeren Fabian Cancellara i den gule førertrøje, behøvede danskeren og luxembourgeren i henhold til cykelsportens logik ikke at yde den store indsats i udbruddet.
- Det er det gode ved cykling, taktikken. Vi havde den gule trøje, så vi skulle ikke bruge mange kræfter på at trække udbruddet frem. Andy og jeg følte, at vi havde flest kræfter tilbage til slut, sagde den glade etapevinder.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie