En af de bedste danske cykelryttere skal fremover køre for et udenlandsk hold. Det drejer sig Matti Breschel, der forlader Team Saxo Bank og holdejer Bjarne Riis for fremover at køre for det hollandske mandskab Rabobank.
Skiftet har været en offentlig hemmelighed siden Tour de France, men mandag blev skiftet bekræftet.
- Det har været en rigtig svær beslutning. Det har det. Og det er vemodigt. For Saxo Bank, det er jo med hjertet, siger Matti Breschel til tv2.dk
Hos Rabobank skal Matti Breschel være et trumfkort i klassikerløbene i foråret. Og på det nye hold er der fri bane for Breschel til at køre sin chance, mens han på Team Saxo Bank har måttet stå i skyggen af Fabian Cancellara, der har domineret brostensløbene i de seneste sæsoner.
Matti Breschel kom til Bjarne Riis' hold i 2005, og er den seneste i rækken af ryttere, der forlader holdejeren ved årsskiftet.
Tidligere har Fränk og Andy Schleck annonceret deres afgang, og Jakob Fuglsang ventes af følge de to brødre til et nystartet mandskab i Luxembourg. Også nuværende Saxo Bank-ryttere som Jens Voigt og Stuart O'Grady meldes til det nye storhold.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker