Italieneren Alessandro Ballan vandt søndag VM i landevejscykling. Danske Matti Breschel viste flot kørsel og vandt bronzemedaljen.
Glem alt om favoritterne Paolo Bettini og Oscar Freire. De største favoritter til at vinde verdensmesterskabet var slet ikke med i finalen, da landevejsløbet i italienske Varese skulle afgøres.
Italieneren Alessandro Ballan snød alle de store favoritter og blev verdensmester, da han uimodståeligt stak af med godt en kilometer til mål.
Danskerne Chris Anker Sørensen og Matti Breschel viste begge flot kørsel, da det hele skulle afgøres. Breschel rørte alvorligt på sig kort inden sidste omgang, da Team CSC Saxo Bank-rytteren kom med i et mindre udbrud. Men den stærke sprinter, der vandt sidste etape i Vuelta a España, lod alligevel til at køre taktisk og spare kræfterne til en eventuel massespurt. Her var der dog ikke kræfter til at hente Ballan, men en bronzeplacering blev det til.
Også 24-årige Chris Anker Sørensen viste utrættelig kørsel på de stejle stykker på sidste omgang uden dog at komme afgørende fri. Den 24-årige dansker blev nummer 13.
Damiano Cunego fra Italien blev toer og fuldførte dermed den italienske triumf.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker