Brian Laudrup kan se frem til hyppigere besøg i sit sommerhus på Mallorca af storebror Michael.
Det ser Laudrup den yngre frem til, men han forudser også en svær tid på ferieøen for broderen, der har skrevet en toårig kontrakt med det lokale Primera Division-hold.
Klubben er i store økonomiske problemer, og ifølge Brian Laudrup skal man derfor ikke regne en gentagelse af sidste års femteplads i den bedste række.
- Det vigtigste hernede bliver overlevelse. Det er en god ballast at have for Michael. Normalt vil man skulle leve op til placeringen fra sidste sæson, men sådan er det slet ikke her med tanke på klubbens økonomiske problemer, siger Brian Laudrup til Ritzau fra sommerhuset på Mallorca.
- Det bliver utroligt spændende for Michael at overtage et hold, hvor han i vid udstrækning skal holde sammen på det, man har, og måske tilføre nogle unge spillere. Man har ikke økonomi til at skeje ud, siger Brian Laudrup.
Han fortæller, at Michael Laudrups trænergerning i klubben ikke har været det store samtaleemne på øen før de seneste par dage.
- Men man er meget stolt af at have fået så stort et navn som Michael til en klub, der har svære tider foran sig, siger Brian Laudrup, der først fik besked om kontakten med broderen og Real Mallorca for knap en uge siden.
- Min bror holder altid tingene tæt til kroppen, konstaterer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker