"Ydmygelse" er næppe det forkerte ord at bruge om Burnleys 1-6-nederlag på hjemmebane til Manchester City, som gik til pause med en føring på hele 5-0 mod den danske målmand Brian Jensens mandskab.
Faktisk kunne City, som med sejren indtager fjerdepladsen i Premier League, have scoret tre-fire mål yderligere alene i opgørets første 45 minutter, hvor Brian Jensen især så skidt ud ved Citys tredje mål, der blev scoret af Carlos Tévez.
Først sparkede Brian Jensen ikke bolden ordentlig væk, og ved det efterfølgende Emmanuel Adebayor-skud, der virkede ret harmløst, gav danskeren en skidt retur væk, som Tevez så scorede let på.
Allerede efter syv minutter var Burnley, som med præstationen retfærdigjorde holdets placering under nedrykningsstregen, bagud med 0-3, og inden uret rundede 20 minutter, førte City med 4-0.
På det tidspunkt begyndte de første Burnley-tilhængere at forlade stadion, men de som blev, fik også lørdagens største jubel med. Det var 20 minutter før tid, hvor Steven Fletcher reducerede til 1-6 for hjemmeholdet. Ironien havde de trofaste Burnley-tilhængere ikke mistet.
Tevez og Adebayor scorede to gange hver i kampen, mens også Craig Bellamy og Vincent Kompany kom på måltavlen for City. Manchester-klubben har på den vitale fjerdeplads ét point ned til Tottenham på femtepladsen.
Burnley har tre point op til en endnu en sæson i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned