Brian Laudrup: Husker Richard Møller for glimtet i øjet
Foto: Palle Hedemann /Scanpix
Palle Hedemann /Scanpix
Det er en stor personlighed, der torsdag er gået bort med den tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsens død.
For Brian Laudrup, der i halvfemserne nåede at fejre mange triumfer med landstræneren, er der især en enkelt detalje, han vil huske sin fodboldmentor for.
- Glimtet i øjet er vel meget passende på Richard Møller Nielsen, siger Brian Laudrup.
Fra 1990 til 1996 havde Brian Laudrup Richard Møller Nielsen som landstræner.
- Han fik landstrænerjobbet imod alle odds, og der var ikke ret mange, der troede på ham. Alligevel vandt han over de fleste med sin vedholdenhed og stædighed, siger Brian Laudrup.
Især højdepunktet med EM-guldet i Sverige i 1992 står som et af mange gode minder hos Brian Laudrup, der kan fortælle, at den tidligere landstræner havde en helt speciel tilgang til spillerne - både som træner og uden for fodboldbanen.
- Han havde måske også en lille form for lommepsykologi, som han også brugte meget på os spillere igennem årene, siger Brian Laudrup og uddyber:
- Det gjorde, at han var en meget sammensat person, og en person som udadtil kunne virke lidt svær og lidt lukket, men indadtil kunne han virkelig løsne op og skabe en god og afslappet stemning i en trup.
- Det må jeg sige, at vi havde brug for dengang, og det var også med til at give nogle fantastiske resultater, siger Brian Laudrup.
Foruden EM-titlen var Richard Møller Nielsen med til at sikre Danmark sejren i King Fahd Cup - senere omdøbt til Fifa Confederations Cup - i 1995.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned