Brian Nielsen får formentlig sin tidligere træner Poul Duvill til at assistere sig i ringhjørnet, når bokseren den 7. maj møder amerikaneren Evander Holyfield i en sværvægtskamp i København.
- Jeg har snakket med Poul Duvill, og han vil nok godt gøre det, siger Brian Nielsen til sporten.tv2.dk.
Brian Nielsen udtrykte tidligere i marts ønske om at få Poul Duvill tilbage.
45-årige Brian Nielsen har i en periode trænet med den tyske træner Karsten Röwer, men tyskeren skal den 7. maj sende en af sine andre boksere, IBF-verdensmesteren i mellemvægt Sebastian Sylvester, i ringen ved et stævne i Tyskland.
Karsten Röwer beklager situationen.
- Det er virkelig ærgerligt. Jeg kan godt forstå, hvis nogen siger, at det ikke er optimalt eller godt, men jeg tror, at det vigtigste er, at Brians krop er blevet kampklar, og at vi har forberedt os optimalt op til kampen, siger Karsten Röwer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet