Sådan har Brian Riemer arbejdet siden Nations League-kampen mod Serbien 17. november:
* Besøge spillere i udlandet: Landstræneren har besøgt mindst 14 spillere på tværs af Europa gennem vinteren. Han har set dem træne, spille kamp eller fået gode snakke om sine taktiske visioner for landsholdet eller om spillernes privatliv. Han har eksempelvis besøgt Andreas Christensen, Pierre-Emile Højbjerg, Mika Biereth og Jesper Lindstrøm.
* Opkald og beskeder til spillere: Landstræneren har løbende kontakt med i nærheden af 30 spillere via opkald eller beskeder. Nogle gange er formålet en taktisk snak frem mod den kommende landsholdssamling, andre gange er det en lykønskning efter et mål eller et skulderklap til en uheldig Patrick Dorgu eller en skadet Alexander Bah.
* Se fodboldkampe: Cirka 50 spillere er på Riemers landsholdsradar, og han forsøger at følge dem så godt som muligt. Derfor ser han 10-15 fodboldkampe hver weekend og i nærheden af samme antal i løbet af hverdagene. Nogle kampe følger han mere nøje end andre, og nogle kampe ser han endda mere end en gang. Riemer vurderer, at han i gennemsnit har set en kamp om ugen på et stadion i løbet af vinteren. Antallet stiger, når superligasæsonen er i gang.
* Nærstudere Portugal: Danmarks kvartfinalemodstander i Nations League er kigget godt efter i sømmene. Riemer har genset og analyseret Portugals landskampe fra efteråret adskillige gange, og sammen med sin stab har han kortlagt styrker og svagheder på både holdplan og ved hver enkelt portugisisk landsholdsspiller.
* Møder på DBU's kontor i Brøndby: Hver tirsdag holder landstrænerstaben møde. Riemer deltager sammen med assistenttrænerne Daniel Agger, Morten Wieghorst og Kenneth Weber samt målmandstræner Kim Christensen og analytiker Thomas Sørensen. Han deltager også i møder med landsholdschef Christian Nørkjær, fodbolddirektør Peter Møller eller pressechef Martin Borre.
Kilde: Brian Riemer.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker