Brian ?Trix? forlader Alliancen

Lolland-Falster Alliancen tog i weekenden afsked med sin højre back gennem de seneste halvanden sæsoner, Brian "Trix" Nielsen. Han får lov at rejse videre til Brønshøj efter eget ønske.

- Turen derned var blevet for lang. Jeg kunne ikke klare det mere - blandt andet fordi jeg skal starte på en uddannelse (en vagt-uddannelse, red.). Der ligger Brønshøj til gengæld dejligt tæt på, begrunder den 23-årige højre back, som har været glad for sin tid i Alliancen.

Klubben ville ikke stille sig i vejen for hans ønske. Måske også fordi man i øjeblikket har brug for en hver en krone i kampen for forstærkninger.
- Vi har som sådan ikke været utilfredse med "Trix". Men vi har forståelse for, at han har fået sværere ved at få turene herned til at passe sammen med sit øvrige liv, forklarer Alliancens direktør, Morten Jensen.

Brian "Trix" Nielsen opnåede 33 turneringskampe med to mål samt fire pokalkampe med et mål.




Alliancen lader højrebacken Brian ?Trix? Nielsen rejse til Brønshøj.

Offentliggjort Sidst opdateret