- Han er en af de spillere, man ønsker at lægge i kopimaskinen for at få nogle flere af den sympatiske type, der altid ofrer sig for holdet, og spiller på den plads, træneren sætter ham, uden at brokke sig.
Sådan lyder karakteristikken, når Lolland-Falster Alliancens forretningsfører Morten Jensen beskriver Brian "Trix" Nielsen, der netop har forlænget sin kontrakt med "bjørnebanden" med yderligere to år, så den nu løber til sommeren 2010.
- Det gik lidt hurtigt med at forhandle den første kontrakt på plads i sommer, som kun blev ét-årig, og vi ville derefter gerne se ham lidt an, inden en eventuel forlængelse, fortæller Morten Jensen, der med tilfredshed har noteret et godt efterår, hvor Brian "Trix" især i de sidste fem-seks kampe har vist stabilitet.
- Jeg er glad for at være i klubben, siger 22-årige Brian "Trix" Nielsen, og jeg tager det som udtryk for at klubben også er tilfreds med mig, når den tilbød forlængelse med to år, selv om der i første omgang egentlig kun var tale at fortsætte til 2009.
- Jeg har fået et positivt indtryk af klubben med en masse rare mennesker i en god atmosfære, siger allroundspilleren, der primært har været brugt som højre back.
Torben Mølgaard
tm@folketidende.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned