Brian Vandborg er til dagligt ansat hos det italienske Liquigas-hold og kører for tiden med i Tour de France, men ved næste måneds Post Danmark Rundt bliver cykelrytteren kaptajn for Team Post Danmark.
- Nu må vi se, hvordan benene reagerer efter touren. Men jeg vil selvfølgelig prøve at køre klassement i Post Danmark Rundt. Jeg vil ikke stresse for meget over det, men en podieplads ville ikke være dårligt, siger Vandborg til cyclingworld.dk.
Sportsdirektør for det danske hold, Lars Bonde, der også er Danmarks Cykle Unions sportschef, glæder sig over at have Vandborg som kaptajn.
- Vi er glade for at kunne præsentere et Tour de France-navn på Team Post Danmark.
- Brian bliver naturligvis holdkaptajn, og vi håber på, at han kan levere en god præstation i klassementet og måske specielt på enkeltstarten i Middelfart. Desuden har vi en række unge ryttere på holdet, der kan lære noget af Brian, fortæller Lars Bonde.
Team Post Danmark er et hold, der består af de bedste danske ryttere fra de hold, som ikke er med i løbet.
Post Danmark Rundt køres fra den 4. til 8. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet