Brighton udvider sejrsstime og topper Championship
Den næstbedste fodboldrække i England har fået nyt førerhold efter Brightons sejr over Queens Park Rangers.
Fodboldklubben Brighton fortsætter den direkte march mod oprykning til Premier League.
Holdet fra den engelske sydkyst vandt tirsdag eftermiddag 3-0 over Queens Park Rangers og rykker dermed forbi Newcastle i toppen af den næstbedste række, Championship.
Under ledelse af den tidligere Newcastle-manager Chris Hughton har Brighton vundet fire kampe på stribe og er ubesejret i de seneste 17 ligakampe.
Hjemme på Amex Stadium skulle Brighton kun bruge 11 minutter på at komme i spidsen mod gæsterne fra London.
Angriberen Sam Baldock stod for scoringen, da han tordnede kuglen i mål fra kanten af straffesparksfeltet, og så var hjemmeholdet på vej mod de forventede tre point.
Kort efter pausen blev det 2-0 på en straffescoring af veteranen Glenn Murray, mens Anthony Knockaert gjorde det til 3-0 med godt 20 minutter igen.
Brighton, der har den danske målmand Casper Ankergren i truppen, har skrabet 51 point sammen i sæsonens første 23 kampe.
Newcastle har 49 point på andenpladsen, mens Reading som nummer tre er yderligere seks point bagefter.
De to øverste hold rykker direkte op i Premier League. Brighton var senest i den bedste række i sæsonen 1982-83.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned