Brite er 500 meter fra at generobre timerekord i cykling
Alex Dowsett manglende cirka 500 meter i at slå timerekorden i cykling. Briten tilbagelagde 54,555 kilometer på de 60 minutter. Rekorden lyder på 55,089 kilometer. Foto: Stringer/Reuters
Stringer/Reuters
Alex Dowsett forsøgte onsdag at slå timerekorden i cykling, men efter 45 kilometer begyndte det at knibe.
Den britiske enkeltstartsspecialist Alex Dowsett formåede ikke at generobre timerekorden i cykling, hvilket han onsdag forsøgte at gøre i Mexico.
Det skriver Cycling News.
Dowsett tilbagelagde i sit forsøg på Aguascalientes Velodrome 54,555 kilometer på de 60 minutter.
Rekorden lyder på 55,089 kilometer og blev sat af Victor Campenaerts fra Belgien i 2019. For øvrigt på den samme bane, som Dowsett kørte på onsdag.
Efter 45 kilometer var Dowsett 18 sekunder langsommere end den tidsplan, han havde lagt for at overgå rekorden. Derefter begyndte han at have svært ved at holde linjen og hastigheden, skriver Cycling News.
- Det er så langt, som jeg kan køre, og jeg er stolt over den distance, som jeg formåede at tilbagelægge, siger Dowsett om sin præstation.
Tempospecialisten måtte i december 2020 aflyse et forsøg på at slå rekorden i Manchester, fordi han blev smittet med covid-19.
Den 33-årige brite, der seks gange har vundet det nationale mesterskab i enkeltstart, havde kortvarigt timerekorden i 2015.
Men der gik blot en måned, inden landsmanden Bradley Wiggins snuppede rekorden og havde den, indtil Campenaerts kom forbi velodromen i Aguascalientes.
Flere danske ryttere har de senere år forsøgt at slå timerekorden. Martin Toft Madsen har forsøgt fire gange uden succes, mens også Mikkel Bjerg og Mathias Norsgaard har givet det et skud.
Flere af cykelsportens største ryttere har haft den efterstræbte timerekord. Deriblandt Eddy Merckx og Francesco Moser.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker