Brite spolerer danskermøde i EM-semifinale i badminton
Hans-Kristian Vittinghus tabte til Rajiv Ouseph, der møder Jan Ø. Jørgensen i EM-semifinalen.
Topseedede Jan Ø. Jørgensen og fjerdeseedede Hans-Kristian Vittinghus skulle ifølge seedningen have mødt hinanden i semifinalen ved EM i badminton i Frankrig.
Den kamp bliver imidlertid ikke til noget, hvilket Rajiv Ouseph sørgede for.
Den femteseedede englænder vandt fredag aften med 19-21, 21-12, 21-19 over Hans-Kristian Vittinghus i kvartfinalen.
Danskeren førte 19-17 i tredje sæt, inden Rajiv Ouseph afgjorde kampen til egen fordel med fire point på stribe.
Englænderen ligger nummer 16 på verdensranglisten, en placering under Hans-Kristian Vittinghus.
Jan Ø. Jørgensen og Rajiv Ouseph mødes lørdag i semifinalen.
I den anden semifinale skal tyske Marc Zwiebler møde Viktor Axelsen.
Den andenseedede dansker tabte et sæt, men vandt til sidst 21-11, 16-21, 21-13 over spanske Pablo Abian.
I mixeddouble er tre danske par klar til semifinalerne, det ene efter en meget stor overraskelse.
Mathias Christiansen og Lena Grebak besejrede de topseedede englændere, Chris Adcock og Gabrielle Adcock, i tre sæt.
Danskerne vandt 14-21, 21-19, 21-19.
Mathias Christiansen og Lena Grebak skal i semifinalen møde Niclas Nøhr og Sara Thygesen.
I den anden semifinale skal Joachim Fischer og Christinna Pedersen møde et par fra Holland.
I damesingle har Anna Thea Madsen og Line Kjærsfeldt spillet sig blandt de fire bedste.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned