Britisk cykellegende stikker til danske OL-favoritters tapebrug
Cykellegenden Chris Boardman har bemærket, at det danske hold i 4000 meter holdforfølgelsesløb var iført tape på benene mandag under kvalifikationen ved OL i Tokyo. Foto: Christian Hartmann/Reuters
Christian Hartmann/Reuters
Chris Boardman undrer sig over, hvorfor det danske 4000 meterhold kørte med tape i kvalifikationen ved OL.
Det danske hold i 4000 meter holdforfølgelsesløb var hurtigst af alle i kvalifikationen mandag ved OL i Tokyo.
Danskerne skal tirsdag i første runde møde Storbritanniens hold, der har vundet guld i disciplinen ved de tre seneste OL, og som kørte i fjerdebedste tid mandag.
Men forud for duellen, hvor vinderen avancerer til finalen, sår en af britisk cyklings legendariske skikkelser tvivl om, hvorvidt danskerne har optimeret deres præstation på en knapt så fin måde.
- Alle ryttere med den samme skade på begge ben har brug for "medical tape" (sportstape, red.) på forsiden af begge ben, hvilket tilfældigvis er præcist dér, hvor det vil være en aerodynamisk fordel, skriver Chris Boardman på Twitter.
OL-guldvinderen i 4000 meter individuelt forfølgelsesløb ved OL i Barcelona i 1992 peger på, at de danske ryttere under kvalifikationen bar tape på begge skinneben, som gik op til under knæet.
Det skulle altså give danskerne en fordel.
Chris Boardman henviser til en passage i UCI's regulativer, der handler om, at det er forbudt at benytte visse elementer, som ikke er essentielle.
Senere har den 52-årige brite trukket lidt i land i et nyt tweet for "at skabe klarhed".
- Jeg tror, at det danske hold har fået ok fra Den Internationale Cykelunion (UCI) til at bruge tapen, skriver han.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker