Selv om den britiske olympiske komité BOA har vedtaget, at dopingdømte britiske atleter skal udelukkes fra OL for livstid, så kommer reglen ikke til at træde i kraft.
Det internationale antidopingagentur Wada mener nemlig, reglen går ud over, hvad de internationale antidopingregler tillader, og vil derfor ikke anerkende reglen.
Den afgørelse ankede BOA til den internationale sportsdomstol CAS, som mandag også fandt frem til, at reglen ikke er i overensstemmelse med det internationale antidopingagentur Wadas love og derfor ikke kan godkendes.
Dwain Chambers, der er tidligere indendørsverdensmester, blev idømt en toårig karantæne for brug af steroider tilbage i 2003.
Han har siden genoptaget karrieren og bejler til en plads på det britiske OL-hold sammen med David Millar, der tidligere har afsonet en karantæne for brug af epo.
Deres håb om at konkurrere om OL-medaljer på hjemmebane blev dog midlertidigt bremset af den særregel, som BOA senere forsøgte at indføre.
Briternes eneste chance for at få indført livstidsudelukkelsen af dopingdømte atleter består nu i at få overbevist andre om, at det er en god ide og ad den vej få indskrevet reglen i næste udgave af Wada-koden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker