Britisk parlament kræver svar efter finalekaos til EM
Italien slog England i EM-finalen, der blev præget af vold og dårlig opførsel af engelske tilskuere på og uden for Wembley. Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix
Christian Charisius/Ritzau Scanpix
Parlamentsudvalg er bekymret for, om Englands Fodboldforbund havde forberedt sig godt nok på at undgå vold.
Englands Fodboldforbund (FA) bliver nu afkrævet et svar omkring det voldelige kaos under søndagens EM-finale på Wembley.
Flere tilskuere uden billetter stormede ind på stadion og fik adgang til finalen mellem England og Italien, og det store kaos endte med, at der blev begået vold på og uden for stadion.
Nu beder det britiske parlament om en udredning.
Formanden for udvalget The Commons Digital, Culture, Media and Sports Committee, Julian Knight, har onsdag skrevet til FA's direktør, Mark Bullingham, for at få en forklaring.
- Jeg er chokeret og rystet over den vold, man så på Wembley under søndagens finale.
- Den slags kulturelt vigtige begivenheder har til formål at inspirere den næste generation, men ikke skabe beretninger om børn, der er rædselsslagne, siger Julian Knight.
Ifølge udvalgsformanden så er der noget, der tyder på, at FA ikke har forberedt sig på tilskuerballaden på Wembley.
- Vi er bekymrede om, hvorvidt man har forberedt sig tilstrækkeligt til begivenheden og bedt om hurtigt svar fra FA. Hvilke planer havde man for at hindre folk i at storme ind på stadion?
- Vi og befolkningen har krav på at vide, hvad der gik galt, og hvordan FA har planer om at skabe sikkerhed for folk i fremtiden, siger Knight.
Flere danske fans har også klaget over trusler fra engelske tilskuere under semifinalen mellem Danmark og England. Også den kamp blev spillet på Wembley.
Italien endte som europamester efter en finalesejr over England efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker