Britisk sværvægtsbrag stoppet af bidende bokser
Kash Ali havde svært ved at bortforklare sit bid, da hans tandsæt havde efterladt et tydeligt mærke på David Prices mave. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Lee Smith/Ritzau Scanpix
Bokseren Kash Ali blev lørdag aften diskvalificeret for at bide sin modstander David Price flere gange.
Den britiske sværvægtsbokser Kash Ali havde hentet lige lovlig meget inspiration fra Mike Tyson, da han lørdag aften var i ringen mod landsmanden David Price.
Kampen blev stoppet i femte omgang, da Kash Ali bed Price i maveskindet og efterlod tydelige tandmærker.
Det bragte minder frem om Mike Tysons berømte og berygtede bid, som i 1997 kostede Evander Holyfield en stump øre.
Flere gange i kampen mellem Ali og Price, som var berammet til ti omgange, bed Kash Ali sin modstander omkring skulder- og halsregion.
Price appellerede flere gange til kamplederen om, hvad Ali havde gang i, men trods flere henstillinger stoppede Kash Ali ikke sin bidske opførsel.
I femte omgang lænede han sig så meget frem mod David Price efter et have modtaget et par hårde træffere, at Price faldt på halen med Kash Ali ovenpå sig.
Med hovedet placeret på landsmandens mave satte Ali det bid ind, som efterlod så tydelige tandmærker, at kamplederen diskvalificerede ham.
Dermed kunne David Price efter at have sundet sig række armene i vejret efter en noget prekær sejr.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned