Britisk tennisspiller får kokainudelukkelse på et år
Tennisspilleren Dan Evans er udelukket fra tennis i et år på grund af en positiv dopingprøve. Foto: /ritzau/AP/Adrian Wyld
/ritzau/AP/Adrian Wyld
Britiske Dan Evans blev testet positiv for kokain under Barcelona Open i april.
Den britiske tennisspiller Dan Evans er blevet udelukket fra sporten i et år, da han er testet positiv for kokain.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den fjerdebedste britiske tennisspiller hos mændene afleverede den positive dopingprøve under Barcelona Open 24. april, og hans udelukkelse gælder fra den dag.
Resultatet af prøven kom frem i juni, og verdens nummer 108 fortalte på et pressemøde, at han havde begået en fejl, som han måtte tage konsekvenserne af.
Det Internationale Tennisforbund har accepteret Evans' forklaring om, at han havde taget kokain fire dage inden, han blev testet.
Evans har forklaret, at han havde kokainen i en vaskepose, hvor han også opbevarede noget godkendt medicin, som han benyttede sig af under turneringen i Barcelona.
Derfor tror tennisforbundet på, at hans fingre eller den godkendte medicin havde kokain på sig, og at det er derfra den positive prøve stammer.
Tennisspilleren skal aflevere 121.000 dollar, hvilket cirka svarer til 766.000 kroner, tilbage, som han har vundet i præmiepenge.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker