Brokollaps i Italien giver aflysninger i Serie A-premiere
Kollapset af en motorvejsbro i Genova får nu konsekvenser for Serie A, hvor to af weekendens kampe er udsat. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Sæsonstarten i den bedste italienske fodboldrække bliver påvirket af tirsdagens tragiske brokollaps i Genova.
To af weekendens kampe i sæsonpremieren i Serie A er blevet udsat på grund af tirsdagens brokollaps i Genova.
Brokollapset i den norditalienske by kostede mindst 39 mennesker livet.
Den italienske Serie A oplyser, at fodboldklubben Genoas udekamp mod AC Milan søndag aften er udsat.
Det samme gør sig gældende for Sampdorias hjemmekamp mod Fiorentina, hvor den tidligere Brøndby-spiller Christian Nørgaard måske kunne have debuteret for gæsterne.
Sampdoria har ligesom Genoa hjemme i byen Genova.
Serie A har endnu ikke fastsat en ny dato for de udsatte kampe.
Sampdorias klubpræsident Massimo Ferrero oplyser desuden, at han er blevet informeret om, at mesterklubben Juventus ikke vil gå på banen på lørdag mod Chievo.
Årsagen skulle være, at flere begravelser i forbindelse med broulykken finder sted på lørdag.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker