Brølstærk Evenepoel banker Roglic og vinder Giro-åbner
Rytterne kørte undervejs på lørdagens enkeltstart på en cykelsti helt ude langs vandet på den italienske østkyst. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Remco Evenepoel var klart bedst, da han vandt 1. etape af Giro d'Italia, en 19,6 kilometer lang enkeltstart.
Remco Evenepoel fik sendt et tydeligt varslingsskud afsted mod sine rivaler lørdag, da 1. etape af Giro d'Italia - en 19,6 kilometer lang enkeltstart - blev kørt.
Den belgiske klassementsbejler var således klart bedst og vandt med en tid, der var hele 43 sekunder bedre end den, som Primoz Roglic - Evenepoels forventede største konkurrent i jagten på den samlede sejr - satte.
Dermed kan Evenepoel allerede søndag iklæde sig løbets lyserøde førertrøje.
Roglic blev nummer seks lørdag. Tættest på Evenepoel var det italienske tempofænomen Filippo Ganna, der var 22 sekunder langsommere end belgieren.
Inden lørdagens enkeltstart havde Ganna ellers vundet alle de fem enkeltstarter, han tidligere har kørt i en Giro d'Italia.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned