Brøndby åbner op for endnu en aktieemission
Jan Bech Andersen og de øvrige aktionærer i Brøndby skal stemme om bemyndigelse til at gennemføre aktieemission. (Arkivfoto) Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Der skal ved næste generalforsamling stemmes om bemyndigelse til at gennemføre endnu en kapitaludvidelse.
Superligaklubben Brøndby gennemførte tidligere på året en aktieemission, og nu kan endnu en være på vej inden for en periode på fem år.
Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra fodboldklubben i en indkaldelse til ordinær generalforsamling 2. april.
Her skal aktionærerne stemme om, hvorvidt bestyrelsen skal have bemyndigelse til en ny emission.
- Bestyrelsen er indtil 2. april 2025 bemyndiget til at beslutte at forhøje selskabets aktiekapital ad en eller flere gange ved tegning af op til nominelt 570.332.733 stk. aktier a nominelt kroner 0,50 (i alt op til nominelt kroner 285.166.366,50) med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer.
Brøndby kom ud af det seneste regnskabsår med et enormt underskud. Minus 78,7 millioner kroner står der således på bundlinjen hos fodboldklubben Brøndby for regnskabsåret 2019.
Det er reelt op til hovedaktionær Jan Bech Andersen, om forslaget skal stemmes hjem, da han ejer mere end 50 procent af aktierne i klubben.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie