Det skriver Ekstra Bladet ellers i lørdags-udgaven, hvor avisen fortæller, at klubben har måttet sende rykkere ud til en række sponsorer, så Brøndby kan få deres tilgodehavende og dermed likviditet til at svare enhver sit ved udgangen af måneden.
- Lad mig med det samme slå fast, at rygtet om manglende lønudbetalinger intet har på sig.
- Vi har styr på vores likviditet nu og i fremtiden, og vores medarbejdere skal på ingen måde frygte for deres lønudbetalinger, skriver Jan Lockhart på Brøndbys hjemmeside.
Ekstra Bladets historie har blandt andet baggrund i oplysninger om, at klubbens økonomichef Jesper Jørgensen i sidste uge skulle have slået alarm og fortalt, at klubben er pengenød.
Ifølge Jørgensen skulle klubben akut mangle tre millioner kroner, for at man kan betale lønninger til alle i slutningen af denne måned.
Men Jan Lockhart tilbageviser avisens påstand.
- Det, der tilsyneladende er sket, er, at en intern skrivelse omkring inddrivelse af tilgodehavender fra diverse samarbejdspartnere er blevet opsnappet og har skabt det vilde rygte, at vi mangler penge til at kunne udbetale løn.
- Men at lønudbetalingerne skulle være i fare, kan jeg blankt afvise.
- Vi iværksatte som bekendt i det sene efterår 2011 en større sparerunde, hvor det i betydelig grad er lykkedes os at nedbringe udgifterne, så vi har hånd i hanke med økonomien, skriver Jan Lockhart.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker