Brøndby-anfører Thygesen er ude i et halvt år
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Brøndbys 1-0-sejr hos FC Midtjylland søndag aften bliver i høj grad overskygget af den alvorlige skade, som anfører Mikkel Thygesen måtte udgå med.
Sportsdirektør Per Rud bekræfter, at kaptajnens sæson meget vel kan være ovre.
- Vi er ret sikre på, at det var akillessenen, der røg. Det kan næsten ikke være værre. Det tager normalt seks måneder at komme tilbage fra, siger Rud.
Brøndby-træner Thomas Frank glæder sig naturligvis over sejren hos førerholdet, men Thygesens skade overskygger i høj grad de tre point.
- Lige nu går mine tanker 100 procent til Mikkel. Det er et kæmpe skår i glæden.
- Han er meget passioneret omkring Brøndby, han har gået så meget igennem i sin tid i klub, og så på vej mod en mulig optur, som han har en kæmpe aktie i, får han denne skade.
- Det er forfærdeligt for ham, siger Frank.
Målscorer Martin Ørnskov kom ind fra bænken og gjorde sig selv til matchvinder, men også han havde svært ved for alvor at fejre sin helterolle.
- Det er sindssygt fedt, at vi vinder, men samtidigt er vi sindssygt kede af Mikkels skade. Vores tanker går lige nu til ham. Det er en skygge på en ellers glædelig dag, siger Ørnskov.
Også viceanfører Martin Albrechtsen udgik med en skade. Han melder sig selv tvivlsom til efterårets to sidste kampe med en lårskade. /ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde