Brøndby-back: New Firm er det største i Skandinavien
Thomas Delaney og Johan Larsson, mandag i Brøndby. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Brøndbys højreback Johan Larsson spillede sit andet New Firm mandag, og han er imponeret over kulissen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Johan Larsson skiftede inden forårssæsonen de trygge rammer hjemme i Elfsborg ud med Brøndby, og han har øjeblikkeligt sat sig tungt på højrebackpositionen med flere stærke præstationer.
Mandag spillede han sit andet lokalderby mod FC København, også kendt som New Firm, og den 24-årige svensker er imponeret over rammerne omkring fodboldopgøret efter 0-0-kampen på Brøndby Stadion.
- Det bliver vel næppe større i Skandinavien. Eller der er jo ikke noget, som er større i Skandinavien, fortæller Larsson.
Selvom den ujævne plæne gjorde sit til at eliminere alle former for poleret fodbold, og Johan Larsson var tvunget til at hælde lange bolde frem, hver gang han var i boldbesiddelse, så er han stadig fascineret af kampene mod FCK.
- Det er bare helt fantastisk at få lov til at være en del af. Jeg nyder det virkelig, siger den tidligere Elfsborg-spiller, som også mener, at niveauet i Danmark er højere, end det han kom fra i Sverige.
Annonce
Johan Larsson har indtil videre medvirket i samtlige syv kampe, som Brøndby har spillet i foråret, og det er blevet til to sejre, tre nederlag og to uafgjorte kampe.
Brøndby kæmper hårdt for at erobre den tredjeplads, som er klubbens målsætning i denne sæson.
Efter det uafgjorte resultat mod FCK ligger holdet fra vestegnen med 35 point på fjerdepladsen efter 23 kampe.
Thomas Delaney og Johan Larsson, mandag i Brøndby. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet