Brøndby-boss: Nogen ønsker vi går konkurs
Brøndbys næstformand Benny Winther har på fornemmelsen, at nogen rundt om klubben ønsker, at den går konkurs.
Hver gang Brøndby har løst et problem, dukker der bare flere problemer op.
- Nogle gange kan jeg godt blive i tvivl om, hvem det er, vi kæmper for. Men jeg synes jo hele tiden, der er noget at bygge på i denne klub.
- Men man kunne godt få det indtryk, at nogen synes, at det ville være en god løsning, at vi gik konkurs, siger Benny Winther til sporten.dk.
Næstformanden fortæller, at det kræver en stålsat vilje at blive ved med at kæmpe for at overvinde de mange problemer.
Senest tirsdagens dom fra DBU's disciplinærudvalg, der betyder, at Brøndby må spille de to første superligakampe til foråret for tomme tribuner.
Derudover har klubben problemer med likviditeten, og direktør Tommy Håkansson har blandt andet oplyst, at han ikke vil garantere for næste lønudbetaling.
Det vil Benny Winther heller ikke, og han tør heller ikke slå fast, at Brøndby afværger en konkurs.
- Det kan jeg hverken sige, at vi gør eller ikke gør. Det kommer også an på, hvad der er fremtiden. Hvis det fortsætter på denne måde, kan man godt tænke: Hvorfor? Jeg håber nu, at det løser sig, for jeg har brugt mange timer på det håb, siger han.
Benny Winther fortæller, at klubbens ledelse i øjeblikket arbejder på en plan, der skal redde Brøndby.
Næstformanden forventer ikke, at planen allerede vil ligge klar senere i dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde