Den sidste rest af Brøndbys hedengangne udebanekompleks i Jylland blev begravet, da Kent Nielsens tropper hentede en 2-1-sejr i Aalborg. Brøndby har i denne sæson haft det svært i Jylland med nederlag i Silkeborg og Esbjerg, men sejren ude over AaB viser, at Brøndby er kommet langt siden nedturen for få sæsoner siden.
Sejren blev grundlagt på en solid defensiv, hvilket er en cadeau til Brøndbys reservekeeper Michael Tørnes, der vogtede Brøndby-buret i fraværet af en skadet Stephan Andersen.
I kampens første 45 minutter var der ikke meget, der tydede på en blå-gul sejr. Her var hjemmeholdet klart mest aggressiv, hvilket kastede en række halve chancer af sig. Men det nordjyske fodboldflagskib slog ikke til, da man havde chancerne. I stedet var det Brøndbys effektive offensiv anført af topscorer Morten "Duncan" Rasmussen, der vandt slaget i Limfjordens hovedby.
Typisk for en topscorer dukkede "Duncan" op som trold af en æske, da han efter 69 minutter blev matchvinder for Kent Nielsens tropper. I kampens slutfase var AaB ikke i stand til at skabe chancer, der kunne retfærdiggøre en udligning.
Med sejren er Brøndby noteret for 24 point. Det er tre færre end Esbjerg og FC København og fire point mindre topholdet OB.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned