Kritikken over sikkerheden i Parken havde netop lagt sig en smule. Men nu langer Brøndbys direktør, Frank Buch-Andersen, hårdt ud efter rivalerne FC København, efter at TV2-programmet LPS i sidste uge viste, at man som utrænet menigmand kunne få lov til at bevogte et tribuneafsnit i Parken i forbindelse med en SAS Liga-kamp.
- Det kan være et enkeltstående tilfælde, men hvis det ikke er tilfældet, så har de et alvorligt problem, som alle i DBU burde tage meget alvorligt, siger Frank Buch-Andersen til B.T.
Brøndby-direktøren understreger samtidig, at landsholdet kan stole trygt på sikkerheden på Brøndby Stadion, hvis DBU vil flytte nationalarena.
- Vi har 140 mand i vores kontrollørkorps, der har styr på den autorisation, der skal være der. Jeg går ud fra, at DBU har taget dets beslutninger om at bruge Parken ud fra, at det havde Parken også styr på. Men det er der så en udsendelse, der viser, at de ikke har. Og åbenbart også tager mere letsindigt, end de burde, fastslår Frank Buch-Andersen.
I FC Københavns direktion tager koncernchef Dan Hammer kritikken med ro.
- Vi har ingen kommentarer til, hvad Frank Buch-Andersen måtte mene om ting, han ikke ved noget om, siger Dan Hammer.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker