Efter nogle sæsoner med tvivlsomme indkøb har Brøndby investeret i mere kendte spillere forud for denne sæson. Umiddelbart en ønskesituation for en træner, men i Brøndby går det hele lidt for stærkt for træner Tom Køhlert, der ikke ved endnu, hvordan han skal stille op på især midtbanen.
- Vi har en masse spørgsmålstegn, og vi har faktisk travlt. Vi er i tidsnød med at få spillet det her sammen, siger Tom Køhlert.
Træneren håber på, at holdet er på plads inden for de næste 14 dage - seneste når klubben har været en tur på Færøerne til returopgøret mod B93 Thórshavn, som Brøndby vandt 1-0 over torsdag aften. Her spillede holdet med Kasper Lorentzen, Stefan Gislason, Samuel Holmén og Tobias Mikkelsen på midtbanen, men nyindkøbte Jan Kristiansen og skadede Martin Ericsson er også kandidater til en plads. Samt det 19-årige talent Pierre Kanstrup.
- Vi satser meget på de fire, som startede inde mod Torshavn. Men vi har syv midtbanespillere, som, synes jeg, er gode, siger Køhlert, der slår fast, at Martin Ericsson trods rygter om det modsatte ikke forlader Vestegnen.
- Han skal ingen steder, siger Tom Køhlert.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned