Jesper "Kasi" Nielsen har rigeligt at gøre med sine egne projekter. Derfor ønsker Brøndbys afgående storsponsor ikke at blive rodet ind i den ledelsesuro, der hersker i klubben i øjeblikket.
- Jeg har ikke noget med det at gøre. Brøndby IF er ikke min byggeplads. Folk må selv på afstand vurdere, hvad det er, der foregår i Brøndby og selv drage deres egne konklusioner, siger Jesper Nielsen til sporten.dk.
Det var Jesper Nielsens store sponsorat og mange millioner, som skulle have genrejst Brøndby. Men endnu har klubben haft svært ved at løfte sig, og Jesper Nielsens kapitalindsprøjtninger udløber med årets udgang.
Derfor ser Jesper Nielsen heller ingen grund til at blande sig yderligere i debatten, da han hellere vil koncentrere sig om sin håndboldsatsning i AG København og et kommende fodboldprojekt, der på sigt skal kunne hamle op med FCK og netop Brøndby.
- Og så ønsker jeg ikke at kommentere mere på Brøndby IF, fastslår Jesper Nielsen.
Brøndby måtte torsdag meddele fondsbørsen, at direktør Ole Palmå og tre bestyrelsesmedlemmer fratræder deres stillinger i klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub