Brøndby er allerede nu klar til at holde juleudsalg. Spillertruppen i Superligaklubben nærmer sig de 30 mand, og det er alt for meget, hvorfor man vil forsøge at afhænge en del spillere i vinterens transfervindue.
- Trupstørrelsen er hverken holdbar for Brøndby, trænerteamet eller spillerne selv. Den er for stor, og der er købt spillere ind, som ikke passer sammen, siger bestyrelsesmedlem Benny Winther til B.T.
- Det er jo også spillernes erhverv, det handler om. De skal have chancen for at udøve deres erhverv og den sport, de holder så meget af, siger han videre.
Han slår fast, at klubben ikke vil smide spillere på gaden eller tvinge dem væk, men at det skal gøres på en "ordentlig måde".
Benny Winther ønsker ikke at sætte navne på de spillere, klubben vil af med, men ifølge B.T.'s oplysninger drejer det sig om syv spillere.
Klubben vil ifølge avisen skille sig af med løntunge spillere som Mikkel Bischoff, Stefan Gislason, Peter Madsen og Max von Schlebrügge, samt Ousman Jallow, Jan Frederiksen og Pierre Kanstrup, der aldrig rigtig er slået igennem på holdet
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde